Tør du tage en modedetox?

Modedetox, garderobefedme og modepropaganda er tre nye ord der er kommet i kølvandet på modeindustriens problem med at tilgodese forbrugernes ønsker om kvalitet og individualitet. Men hvad betyder de ord egentlig? I dag forklarer vi fænomenet modedetox.

Modedetox er udrensning af unødvendigt tøj. En frigørelsesproces hvor behovet for at bruge tøj af ringe kvalitet og dårlige produktionsværdier fjernes, ofte ved at forhindre nyindkøb af denne slags tøj. Modedetox er også en voksende protestbølge hvor konsumenter sætter fokus på modeindustriens miljøproblemer, og en del af en romantisk tendens hvor en tilbagevenden til tidligere tiders håndværk idealiseres.

Modedetox-fænomenet har været et styk tid undervejs, så her kommer en lille opsummering der kæder nogle enkelte hændelser sammen for at give et billede af udviklingen.

Allerede i 2007 skrev Vivienne Westwood Active Resistance To Propaganda; et litterært manifest der forklarede hvordan vi gennem en søgen efter kunst vil kunne finde værdien af ægthed (håndværk), i stedet for at forfalde til propaganda (overkonsumtion). Her blev der lagt nogle ideer frem, men mest som en vejledning. Hendes slogan blev: Buy less. Choose well. Make it last.

Inspireret af Westwoods intellektuelle tekst, startede jeg selv i april 2010 et eksperiment hvor jeg først skulle skille mig af med alt mit konfektionstøj under 47 dage (Project 47) for at derefter kun gå i egenproduceret tøj i 100 dage (Project 100, 20. maj - 29. august). Processen blev dagligt dokumenteret på YouTube fra den 42. dag, men begrebet modedetox blev endnu ikke brugt.

I 2011 udkom så den svenske bog Modemanifestet - De Stilsmartas Handbok hvor freelancejournalist Sofia Hedstöm dokumenterede hendes egne erfaringer med at ikke købe nyt tøj under et år (1. august 2010 - 31. juli 2011). Modedetox kaldte hun det.

Samtidig i august 2011 skrev The New York Times en artikel der hed "Back to the Simple Life, With Needle and Thread" der omhandlede Sarah Kate Beaumont fra Brooklyn, der siden 2008 selv har syet alt det tøj hun har brug for.

Og helt for nylig udkom der en ny bog der hedder "Overdressed: The Shockingly High Cost of Cheap Fashion", hvor Elisabeth L. Cline (USA) omtaler en voksende subkultur med unge der vælger konfektionstøj fra og syr sit eget tøj selv.

Efter at nu have klaret mig uden konfektionstøj i over to år (770 dage), er min egen erfaring at man sagtens kan leve uden industriens tøj. Efter indledende abstinenser og de derefter følgende problemer med egne og omverdens holdninger, indfinder sig en fantastisk frihedsfølelse.

Nu er så spørgsmålet: Tør du tage en modedetox? Tør du frigøre dig fra samfundets krav om mere forbrug? Tør du gå nye veje?

-----

DTTA - Københavns skrædderakademi.

Hvis du vil vide hvordan tøj egentlig fungerer.

Modepropaganda - Evner du at tage dine egne valg?

Modedetox, garderobefedme og modepropaganda er nye ord, men hvad betyder de egentlig? I dag vil vi tale om modepropaganda.

Modepropaganda er en fællesbetegnelse for de reklamer og sociale påvirkninger der får os til at købe det tøj vi egentlig ikke har brug for.

Til forskel fra de reklamer der fører en dialog med os omkring det tøj der skal sælges, er modepropaganda både ensidig og forvrængede. Den prøver at sælge sine produkter ved at fokusere på alt andet en det egentlige produkt, og bruger udtryk som individualisme, bæredygtighed, luksus og skrædderi. Dette til trods for at det næsten altid er fabriksfremstillede produkter af ringe kvalitet. Denne propaganda gør os blinde og lukker os inde i en fantasiverden hvor alt er dejligt og evigt grønt.

Du genkender nemmest modepropagandaens virkning ved at (1) du føler at ting du ved ikke er rigtige, begynder give mening, (2) du begynder at føle at du ikke er nok i dig selv og (3) du føler en forløsning ved at købe nyt tøj.

Et godt eksempel er når udtrykket "bæredygtigt design" bliver brugt. De fleste ved nok at billige varer der bliver produceret på den anden side af kloden aldrig kan blive særlig bæredygtige, uanset hvor mange ganger man siger det og hvor meget design man lægger hen over produktet. Men uanset fakta så har mange dog begyndt at tro på det budskab. Husk her, at genbrug og nærproduceret er bæredygtigt. Ikke skiftende modetrender og lange transporter.

Et andet eksempel er brugen af ordene "individualitet" og "skræddersyet". Tøj der er færdigsyet når du køber det kan aldrig blive skræddersyet, og masseproduceret tøj bliver heller aldrig individuelt. Til trods for dette faktum tror mange i dag at fabriksfremstillede mærkevarer er af bedre kvalitet en et styk skræddersyet tøj, når de to produkter i virkeligheden ikke har noget med hinanden at gøre. Husk her, at når du går til en skrædder er du selv med og designer tøjet. Når du køber færdigproduceret tøj, er din person altid udelukket fra fremstillingsprocessen.

Et tredje eksempel er markedsføringen af produkter fra virksomheden COS, der er et datterselskab af H&M. De genfortæller historier om luksus og skrædderi, mens tøjet egentlig er i stort set det samme som i H&M. Produceret i Kina under elendige forhold har det intet med skrædderi og luksus at gøre. Husk her, at for 25 år siden brugte H&M den samme taktik, den gang hed det blot "BK - Beklädnadskompaniet Est. 1922" (fra 1987-2008). Et datterselskab der er lukket i dag.

Det er utrolig svært at ikke lade sig rive med når der fokuseres på ansigter, kroppe og miljøer i stedet for tøj, men realiteten taler dog altid sit klare sprog: 1) du bliver ikke kønnere af at købe tøjet, 2) du får ikke en anderledes krop eller et bedre helbred ved at købe tøjet og 3) du får heller ikke et nyt hjem eller en bedre økonomi af at købe tøjet. Det du får, er et nyt styk tøj, oftest fremstillet i en larmende fabrik langt væk, under forhold vi selv ikke tillader i vores land.

Modepropaganda gennemskues og bekæmpes altid med viden. Ved at lære hvordan tøj egentlig bliver lavet, og hvorfor, kan du se tøjet for hvad det er og derefter finde det gode valg, der hurtigt bliver det økonomiske valg, uanset pris ved køb.

Mere viden er vejen frem. Et trin ad gangen leder fremad.

-----

Næste gang kigger vi på ordet modedetox.

DTTA - Københavns skrædderakademi.

Hvis du vil vide hvordan tøj egentlig fungerer.

Lider du af garderobefedme?

Modedetox, garderobefedme og modepropaganda er nye ord, men hvad betyder de egentlig? Lad os starte med garderobefedme.

Garderobefedme er når du har købt for meget tøj der hverken passer til din figur, er behageligt at have på eller kan kombineres med det tøj du har i forvejen. Symptomet viser sig ved, at man føler, at man ikke har noget at tage på til trods for at garderoben er helt fyldt op.

Ofte misforstået som at "moden skifter", beror følelsen egentlig på at det tøj du har sidder dårligt, eller simpelt hen er ubehageligt at have på.

Garderobefedme opnås både ved (1) direkte påvirkninger fra reklamer, og (2) indirekte sociale påvirkninger fra venner, kollegaer og bekendte. De får os til at købe det tøj vi egentlig ikke har brug for, hvorefter, det umiddelbare rush vi da erfarer, en noget nagende tom følelse indfinder sig; en dårlig samvittighed.

Samfundets pres på os for at få os til at forbruge er enormt. Endog bliver vi tit fortalt at igen forbruge, gerne sammen med venner, for at blive forløst, når vi føler skyld ved vores overforbrug. Derved bliver cirkelen sluttet og misbruget konstateret. Vi er blevet "gode samfundsborgere" der sikrer samfundstilvæksten.

Du skal dog huske på at tøjproducenterne selvfølgelig ikke kender dig personligt, og heller ikke dine behov. Derfor passer det jo slet ikke når de fortæller dig at du bliver lykkelig, smart og mere ønsket ved at købe deres produkter. Dit liv forandrer sig ikke ved at købe tøj. Og timerne du bruger i din søgen efter noget du måske kunne bruge, er tomme kalorier.

Løsningen på problemet vil altid være viden. At lære sig mere om hvordan tøj er bygget op og fungerer i virkeligheden. Derefter forstår man hvorfor noget tøj simpelthen ikke passer til ens krop. Og hvorfor god kvalitet er bedre end dårlig.

Mere viden, er vejen frem. Du er snart der!

-----

Næste gang kigger vi på ordet modepropaganda.


DTTA - Københavns skrædderakademi.
Hvis du vil vide hvordan tøj egentlig fungerer.