25. juni 2012

Modepropaganda - Evner du at tage dine egne valg?

Modedetox, garderobefedme og modepropaganda er nye ord, men hvad betyder de egentlig? I dag vil vi tale om modepropaganda.



Modepropaganda er en fællesbetegnelse for de reklamer og sociale påvirkninger der får os til at købe det tøj vi egentlig ikke har brug for.

Til forskel fra de reklamer der fører en dialog med os omkring det tøj der skal sælges, er modepropaganda både ensidig og forvrængede. Den prøver at sælge sine produkter ved at fokusere på alt andet en det egentlige produkt, og bruger udtryk som individualisme, bæredygtighed, luksus og skrædderi. Dette til trods for at det næsten altid er fabriksfremstillede produkter af ringe kvalitet. Denne propaganda gør os blinde og lukker os inde i en fantasiverden hvor alt er dejligt og evigt grønt.

Du genkender nemmest modepropagandaens virkning ved at (1) du føler at ting du ved ikke er rigtige, begynder give mening, (2) du begynder at føle at du ikke er nok i dig selv og (3) du føler en forløsning ved at købe nyt tøj.

Et godt eksempel er når udtrykket "bæredygtigt design" bliver brugt. De fleste ved nok at billige varer der bliver produceret på den anden side af kloden aldrig kan blive særlig bæredygtige, uanset hvor mange ganger man siger det og hvor meget design man lægger hen over produktet. Men uanset fakta så har mange dog begyndt at tro på det budskab. Husk her, at genbrug og nærproduceret er bæredygtigt. Ikke skiftende modetrender og lange transporter.

Et andet eksempel er brugen af ordene "individualitet" og "skræddersyet". Tøj der er færdigsyet når du køber det kan aldrig blive skræddersyet, og masseproduceret tøj bliver heller aldrig individuelt. Til trods for dette faktum tror mange i dag at fabriksfremstillede mærkevarer er af bedre kvalitet en et styk skræddersyet tøj, når de to produkter i virkeligheden ikke har noget med hinanden at gøre. Husk her, at når du går til en skrædder er du selv med og designer tøjet. Når du køber færdigproduceret tøj, er din person altid udelukket fra fremstillingsprocessen.

Et tredje eksempel er markedsføringen af produkter fra virksomheden COS, der er et datterselskab af H&M. De genfortæller historier om luksus og skrædderi, mens tøjet egentlig er i stort set det samme som i H&M. Produceret i Kina under elendige forhold har det intet med skrædderi og luksus at gøre. Husk her, at for 25 år siden brugte H&M den samme taktik, den gang hed det blot "BK - Beklädnadskompaniet Est. 1922" (fra 1987-2008). Et datterselskab der er lukket i dag.

Det er utrolig svært at ikke lade sig rive med når der fokuseres på ansigter, kroppe og miljøer i stedet for tøj, men realiteten taler dog altid sit klare sprog: 1) du bliver ikke kønnere af at købe tøjet, 2) du får ikke en anderledes krop eller et bedre helbred ved at købe tøjet og 3) du får heller ikke et nyt hjem eller en bedre økonomi af at købe tøjet. Det du får, er et nyt styk tøj, oftest fremstillet i en larmende fabrik langt væk, under forhold vi selv ikke tillader i vores land.

Modepropaganda gennemskues og bekæmpes altid med viden. Ved at lære hvordan tøj egentlig bliver lavet, og hvorfor, kan du se tøjet for hvad det er og derefter finde det gode valg, der hurtigt bliver det økonomiske valg, uanset pris ved køb.

Mere viden er vejen frem. Et trin ad gangen leder fremad.

-----

Næste gang kigger vi på ordet modedetox.


DTTA - Københavns skrædderakademi.
Hvis du vil vide hvordan tøj egentlig fungerer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar