27. juni 2012

Tør du tage en modedetox?

Modedetox, garderobefedme og modepropaganda er tre nye ord der er kommet i kølvandet på modeindustriens problem med at tilgodese forbrugernes ønsker om kvalitet og individualitet. Men hvad betyder de ord egentlig? I dag forklarer vi fænomenet modedetox.



Modedetox er udrensning af unødvendigt tøj. En frigørelsesproces hvor behovet for at bruge tøj af ringe kvalitet og dårlige produktionsværdier fjernes, ofte ved at forhindre nyindkøb af denne slags tøj. Modedetox er også en voksende protestbølge hvor konsumenter sætter fokus på modeindustriens miljøproblemer, og en del af en romantisk tendens hvor en tilbagevenden til tidligere tiders håndværk idealiseres.

Modedetox-fænomenet har været et styk tid undervejs, så her kommer en lille opsummering der kæder nogle enkelte hændelser sammen for at give et billede af udviklingen.

Allerede i 2007 skrev Vivienne Westwood Active Resistance To Propaganda; et litterært manifest der forklarede hvordan vi gennem en søgen efter kunst vil kunne finde værdien af ægthed (håndværk), i stedet for at forfalde til propaganda (overkonsumtion). Her blev der lagt nogle ideer frem, men mest som en vejledning. Hendes slogan blev: Buy less. Choose well. Make it last.

Inspireret af Westwoods intellektuelle tekst, startede jeg selv i april 2010 et eksperiment hvor jeg først skulle skille mig af med alt mit konfektionstøj under 47 dage (Project 47) for at derefter kun gå i egenproduceret tøj i 100 dage (Project 100, 20. maj - 29. august). Processen blev dagligt dokumenteret på YouTube fra den 42. dag, men begrebet modedetox blev endnu ikke brugt.

I 2011 udkom så den svenske bog Modemanifestet - De Stilsmartas Handbok hvor freelancejournalist Sofia Hedstöm dokumenterede hendes egne erfaringer med at ikke købe nyt tøj under et år (1. august 2010 - 31. juli 2011). Modedetox kaldte hun det.

Samtidig i august 2011 skrev The New York Times en artikel der hed "Back to the Simple Life, With Needle and Thread" der omhandlede Sarah Kate Beaumont fra Brooklyn, der siden 2008 selv har syet alt det tøj hun har brug for.

Og helt for nylig udkom der en ny bog der hedder "Overdressed: The Shockingly High Cost of Cheap Fashion", hvor Elisabeth L. Cline (USA) omtaler en voksende subkultur med unge der vælger konfektionstøj fra og syr sit eget tøj selv.



Efter at nu have klaret mig uden konfektionstøj i over to år (770 dage), er min egen erfaring at man sagtens kan leve uden industriens tøj. Efter indledende abstinenser og de derefter følgende problemer med egne og omverdens holdninger, indfinder sig en fantastisk frihedsfølelse.

Nu er så spørgsmålet: Tør du tage en modedetox? Tør du frigøre dig fra samfundets krav om mere forbrug? Tør du gå nye veje?

-----


DTTA - Københavns skrædderakademi.
Hvis du vil vide hvordan tøj egentlig fungerer.

3 kommentarer:

  1. En modedetox er noget, som alle moderne mennesker kunne have nytte af. Størstedelen af os har købt masser af tøj gennem tiderne, som vi aldrig fik brugt!
    Så selv om de færreste af os – desværre! – er dygtige nok til at sy vores eget tøj, så giver grundtanken om, at vi kun skal anskaffe os det, vi har brug for – og at vi i øvrigt kan nøjes med få, men kvalitetsmæssige gode ting – stof til eftertanke. Og så er det en rar fornemmelse at ”kende” sit tøj godt, at ”eje” det - dvs. at have haft det i mange år, have slidt det på sin egen måde og af erfaring vide præcis, hvordan man tager sig ud i det, når man har det på.

    SvarSlet
  2. Hej Sten,

    Tak for nogle gode indlæg - keep em coming:)

    Ps. Jeg nævnte dig på min blog, håber det er ok:) www.idasideblog.blogspot.com

    SvarSlet